Svaneke Bryghus bliver 100 % økologisk

Svaneke Bryghus bliver 100 % Økologisk

Svaneke Bryghus bliver 100 % økologisk

January 8, 2018

Efter flere års intenst forarbejde kan Svaneke Bryghus med stolthed informere om, at bryggeriet overgår til 100% økologi. Økologi er et perfekt match til Svaneke Bryghus’ slow beer filosofi; at øllet ikke må fremskyndes, og at man får det bedste øl, ved at give øllet den tid det kræver.

At omstille Svaneke Bryghus til 100% økologi har krævet flere års forberedelse. Nye leverandører af malt og humle skulle findes, samtidigt med at forsyningssikkerheden skulle garanteres. Brygmester Jan Paul har eksperimenteret med og testet de nye råvarer for at kvalitetssikre øllet

Svaneke Bryghus er fortsat en af de stærke aktører i det danske specialølmarked. Bryggeriets omstillingsparathed og professionelle kræfter bag er en styrke. ”Vi holder konstant øje med, hvad der sker i markedet og agerer herefter”, fortæller Daniel Barslund, Direktør Svaneke Bryghus. ”Salget af økologiske fødevarer stiger i Danmark. Danskerne har øget fokus på miljø og sundhed. Samtidig har Bornholm en grøn profil, vi ønsker at læne os op af, og med alt det in mente, var det en nem beslutning at slå over til økologi. Så selvom der har været en tung økonomisk omkostning på den korte bane, er jeg overbevist om, at det er med til at
fremtidssikre vores eksistens på den lange bane både i Danmark og internationalt”, slutter Daniel Barslund